Vejret var perfekt torsdag aften, da Sparkær Mandeløb nr. 12 blev skudt i gang af Lone Bach Sørensen fra arrangørgruppen. Lidt skuffende var kun 33 mødt til start – det næstlaveste antal siden starten i 2010, hvor der var 30 til start.
Til gengæld fik de fremmødte et godt løb og en hyggelig stund på terrassen ved klubhuset efterfølgende.
Herover er de tre hurtigste i front fra start. Nr. 410 Oliver Olsen fra Stoholm vandt for 3. år i træk i tiden 20.43, nr.406 Nicolaj Bonde fra Viborg blev nr. 2 i 20.58, og nr. 405 Morten Mikkelsen, Viborg blev nr. 3 i 21.58. Alle 33 deltagere var i mål i løbet af 40 minutter.
Der var igen masser af lodtrækningspræmier og en god stemning efter løbet. Vi vender tilbage i 2022.