Velafviklet mandeløb i Sparkær

Det var 15. gang, der blev løbet mandeløb i Sparkær siden starten i 2010. Tilstrømningen af løbere var ikke overvældende, men der kom dog 3 flere end sidste år, så i alt 42 mænd og drenge var ude på den 6 km lange rute. Løbet var i år åbnet for drenge fra 12 år, og det havde en lille håndfuld taget imod, nogle sammen med farmand.

Fjendsfræserne var stærkt repræsenteret denne aften, og de hyggede sig efter løbet med masser af lodtrækningspræmier.

Det kan godt være, at der ikke er så mange løbere, men uden at blinke tør vi godt sige, at alle havde en god aften med løb og hygge på terrassen bagefter. Og så længe, vi kan holde det her niveau, tør vi vist godt love en fortsættelse til næste år.
Årets 3 hurtigste var Søren Rasmussen, Skive (21.46) i midten, Rasmus Ladefoged, Nr. Søby (22.19) til venstre og Morten Mikkelsen, Tapdrup (22.54) til højre. Dermed gentog Sørens Rasmussen sejren fra 2023, med en tid, der var 14 sekunder hurtigere.
Tre løbere har været med i alle 15 mandeløb, og der er ikke noget, der tyder på, at de ikke er klar til at fortsætte. F.v. Ole Bonne, Sparkær, Kim Jeppesen, Stoholm og Rene Frederiksen, Sparkær. De er hermed fortsat de eneste i Sparkær Mandeløbs “Hall af fame”.

Langt de fleste af løberne drog hjem med en præmie, idet der var 30 præmier til 42 deltagere. Kæmpe tak til de mange sponsorer, der gør det sjovt at deltage i Sparkær Mandeløb.

Se billeder fra Løbet

Klar til Sparkær Mandeløb

Sparkær Mandeløb er afviklet siden 2010 og er et lille hyggeligt løb på 6 km på en flad rute.

Efterfølgende er der en øl/vand + en ristet pølse med i prisen på kun 50,00 kr.

Tidligere var det kun for mænd, der er fyldt 16 år, men i år har vi udvidet deltagerkredsen til også at omfatte drenge, der er fyldt 12 år.

Tilmelding