Femte Sparkær Vinterløb blev en stor succes

Efter aflysningen i 2021 lykkedes det at få gennemført Sparkær Vinterløb nr. 5 med et års forsinkelse. Det skete i går den 8. januar 2022, og løbet samlede flere end 100 deltagere, hvilket var en glædelig overraskelse for arrangørerne Jens Buhl Christensen og Sparkær IF.
Der blev faktisk sat deltagerrekord på marathon med 28 deltagere, mens 32 løb den halve marathon. Herudover var der løbere på rundeløb og walk/familietur.

Alt i alt en rigtig fin dag med mange positive tilkendegivelser fra deltagerne. Du kan se meget mere på Sparkær Vinterløbs Facebookside.

Stor interesse for årets Sparkær Vinterløb

Det var med en vis spænding, at arrangørerne bag Sparkær Vinterløb – Jens Buhl Christensen og Sparkær IF – tilbage i november besluttede at afvikle Sparkær Vinterløb nr. 5 den 8. januar 2022. Ville løberne vende tilbage efter en ufrivillig Coronapause i 2021, hvor løbet blev aflyst?Og det må vi til vores glædelige overraskelse sige, at de er. I 2019 var der 134, der gennemførte, og her den 6. januar kl. 14.45 har vi 95 tilmeldte til de 4 kategorier (tal fra 2019):

Marathon 26 (24)
Halvmarathon 32 (50
Rundeløb 26 (24)
Walk/Familietur 11 (36)

En fantastisk opbakning i en tid, hvor vi ser, at mange løb enten bliver aflyst eller har få deltagere. Og lur mig, om vi ikke når 100, inden den første start på lørdag kl. 08.30.

Se velkomst 2022

-hp