Femte Sparkær Vinterløb blev en stor succes

Efter aflysningen i 2021 lykkedes det at få gennemført Sparkær Vinterløb nr. 5 med et års forsinkelse. Det skete i går den 8. januar 2022, og løbet samlede flere end 100 deltagere, hvilket var en glædelig overraskelse for arrangørerne Jens Buhl Christensen og Sparkær IF.
Der blev faktisk sat deltagerrekord på marathon med 28 deltagere, mens 32 løb den halve marathon. Herudover var der løbere på rundeløb og walk/familietur.

Alt i alt en rigtig fin dag med mange positive tilkendegivelser fra deltagerne. Du kan se meget mere på Sparkær Vinterløbs Facebookside.