Rekordmange forhåndstilmeldinger

Her fredag middag er status for forhåndstilmeldinger 125, og det er et rekordstort tal i forhold til tidligere år.

En væsentlig årsag til det flotte tal er manden herover – Ib Damsgaard fra “Damsgaard Fysioterapi og Træning” i Stoholm. Allerede i 2018 samlede han et hold på til Fjendsløbet på godt 30 deltagere, og i år havde han sat et mål på mindst 50. Men holdet sprænger alle rammer i år og består af 85 deltagere, hvoraf mange vil gå den korte rute, men der er også løbere med, blandt andet Fjendsfræserne.

Derudover har Team Mønsted meldt et hold på 20 deltagere, så alt i alt tegner det til et flot deltagerantal på tirsdag. Du kan stadig melde til her på siden frem til mandag kl. 18.00 og på selve løbsdagen indtil kl. 18.30, men kom i god tid!

De senere år har deltagerantallet ligget på omkring de 150 +/-, men med de nuværende forhåndstilmeldinger ser det ud til, at vi når længere op i år.

-hp