Søren Østergaard fra Mønsted deltog for første gang i Sparkær Mandeløb mandag aften. Han har tidligere deltaget i flere Fjendsløb, men i aften var løbet nedgraderet til en gå tur.
72-årige Søren gennemførte de 6 km i 1 time og 28 minutter, og som det ses på billedet, var han meget tilfreds, da han nåede terrassen for at indtage en pølse og en kold øl.
– Jeg satser på at gå 20 km hver uge, og med 6 km i aften er jeg jo godt på vej i denne uge, konstaterede Søren efter løbet.