Det er 40 år siden, det første Fjendsløb blev afviklet i Mønsted Plantage. Jubilæumsåret blev fejret med fremgang i deltagerantallet, der steg fra 125 i 2022 til 134 i år.
Løberne var fordelt med 68 på 4,1 km., 33 på 7,6 km. Og 31 på 10,8 km. Og der blev løbet hurtigt i år. På 4,1 km. var Vibeke Houlborg fra Vexa i Houlkær den hurtigste i tiden 15.57, og det er kun sket en gang tidligere, at en kvinde er hurtigst. Det var på 7,6 km i 2017, da Louise Sønder fra Skive var hurtigst. Anders Balle Rasmussen ligeledes fra Vexa måtte tage til takke med 2. pladsen som hurtigste mand i tiden 16.25.
På 7,6 km var Anders Winther fra Vexa Houlkær hurtigste mand i tiden 29.43og Solveig Sigaard fra Sdr. Ørum hurtigste kvinde i tiden 50,.41. 10,8 km blev vundet af Jannik Henriksen fra Fjendsfræserne, mens hurtigste kvinde var Birthe Damsgaard fra Struer.
Ib og Thora Damsgaard fra Damsgaard Fysioterapi & Træning i Stoholm havde igen samlet et stort hold på 61 deltagere.
Vejret var godt, og løbet blev afviklet uden uheld, og der var en hyggelig stemning på terrassen efter løbet. Det giver arrangørerne mod på at vende tilbage med løb nr. 41 i 2024.